 |
| Udsagn fra hvalpekøbere | |||||
|
|||||
|
Familieliv med Springer Spaniels Vi havde haft Schæferhund i godt 12 år og familien havde været uden hund i ca. 5 år. Familien bestod, foruden mig selv. af min kone Suzi og vores 2 sønner, som på det tidspunkt var 9 og 13 år. I et stykke tid havde vi talt om, at der ligesom manglede noget i familien. Vores børn var blevet så store at de nu var alene hjemme efter skoletid og det måske kunne være en glæde at der stod en ven og tog imod dem, når de kom hjem. Der var også savnet efter vores første hund og de oplevelser der fulgte med. Samtidig havde vores hverdag efterhånden ændret sig så meget, at vi kunne afse den tid, der skal til, for at have en firbenet ven. Vi var enige om at det skulle være en mellemstor hund med et børnevenligt temperament. Interessen for hundetræning havde jeg fra vores første hund, så det skulle være en hund man kunne arbejde med. Det skulle også være en man kunne have med på camping. En del hundebøger blev læst igennem, men valget var svært. En dag så vi en annonce i det lokale supermarked der viste et billede af 2 Springer Spaniels (Sara og Suso) som havde fået hvalpe og Kennel Punakha havde sat dem til salg. Vi faldt straks for de smukke hunde, der havde en masse udstråling, den rigtige størrelse og det rigtige temperament. Vores første besøg hos Anette og Tony Rabade var meget positivt. Vi blev mødt af en flok tillidsfulde og glade hvalpe ude på terrassen i deres have. De nybagte forældre fik vi naturligvis også lejlighed til at møde. Det var rolige og veltrænede hunde. Der var mulighed for at vælge mellem 3 hvalpe, da de øvrige var solgt. Inden vi traf vores valg havde vi en aftale om et besøg hos en anden Kennel. Efter dette negative besøg, hvor vi helt klart kunne fornemme at disse hvalpe manglede den nære menneskelige kontakt, var vi ikke i tvivl, det skulle være en hvalp fra Kennel Punakha. Her havde hvalpene fået den første vigtige prægning fra mennesker. Der var jævnlig besøg fra naboens børn, den normale larm fra støvsuger og vaskemaskine o.s.v., samt kontakt med andre husdyr. Anette havde også trænet apportering med dem. Valget faldt på Creb den mindste hvalp i kuldet, som også i dag er en meget stor personlighed. På afhentningsdagen fik vi en mappe med vigtige oplysninger om de første dage i det nye hjem, om sundhed, vaccinationer, fodring, dressur, pelspleje og i det hele taget en masse gode råd. Desuden blev der arrangeret hvalpemotivationstræning et antal gange. Vi fik også det gode råd at vi skulle melde os ind i Spanielkubben. Her fik vi udover masser af træningsmuligheder også mulighed for at tage et trimmekursus, som har sparet os for mange penge i hundesalonen. Da jeg først jeg kom i gang med hundetræningen, blev jeg grebet af det. Jeg deltog med Creb på skuer, dressur og jagttræning og gik op til prøver, som godt nok efter flere forsøg blev bestået. Efter et par år i den lokale hundeklub, blev jeg spurgt, om jeg ville uddanne mig til hundetræner. Det ville jeg godt og det er jeg den dag i dag og har lige startet et nyt hvalpehold op. Efterhånden var hundene en så stor del af vores liv, at vi besluttede at anskaffe os endnu en hund og den skulle naturligvis være fra Kennel Punakha. Denne gang var vi heldige, at vi kunne være første køber til hvalpene. Vi fulgte hvalpene igennem deres første uger frem til karaktertesten som ville give et sikkert fingerpeg om hundens rang og psyke. Udfra test, eksteriør og Anettes gode råd, valgte vi så en tæve, der hed Azalea. En fantastisk lærenem, mild og smuk hund, som i dag er rigtig god til dressur og jagt. Begge hunde har vi i flere år haft med på camping til udlandet i Tyskland, Østrig og Italien. I skrivende stund er der planer om at ferien med hunde i år, måske går til Spanien. Suzi og jeg går til træning mindst en gang om ugen og har der igennem fået en masse nye venner. Vore Springere har ændret vores hverdag og fritid, men kun i den gunstige retning. Vi kan varmt anbefale, både at anskaffe sig Springer Spaniels og handle med Kennel Punakha. Steen Jørgensen Jyllinge top |
|||||
| Punakha's Emma - Familien Møller-Munk I oktober 1999 besluttede vi os for at købe en Engelsk Springer Spaniel. Min mand og jeg er begge vokset op med Springere, og nu hvor vi havde stiftet familie sammen var det naturligt, at vores fælles hund skulle være en Engelsk Springer Spaniel, og gerne en tæve. Ole er jæger, så hunden skulle både være en familie- og jagthund. Vi fik fat i Spaniel-klubbens hvalpeliste og forhørte os flere steder. Men da vi kontaktede Kennel Punakha, var vi ikke i tvivl om, at her var der tale om et engagement ud over det sædvanlige. Da Ole ringede til Anette, og fortalte, at vi var interesseret i hendes tæve-hvalp var svaret:: Det er fint. Kom og se på den, så må vi se om jeg vil sælge til dig. Senere skulle vi erfare, at dette svar kendetegner Anette. Hun vil nemlig være helt sikker på, at den rigtige hvalp kommer til de rigtige købere. Handlen faldt på plads, og vi besøgte Emma flere gange førend hun var gammel nok til at komme med os. Hver gang gav Anette sig god tid til at informere om hvalpen, dens pleje og senere hvilke muligheder der var for dressur. Ligeledes fik vi en grundig information om hunden da vi afhentede den. Alt sammen for at hund og ejere kunne få mest mulig glæde af hinanden. De første måneder talte vi ofte i telefon sammen om, hvordan Emma udviklede sig, og havde vi spørgsmål eller problemer, fik vi altid en god vejledning. Emma er en fantastisk dejlig hund. Udover at være den perfekte familiehund bruges hun også til praktisk jagt, ligeledes med gode resultater. Der er ingen tvivl om, at opdrættet samt hendes første uger i Kennel Punakha, har været afgørende for de egenskaber hunden er i besiddelse af. Anette er en meget kompetent opdrætter og hundetræner. Hendes begejstring for hundene smitter i en grad, som for vores familie har fået den konsekvens, at Ole nu selv er blevet hundetræner, samt medlem af Spaniel-klubbens bestyrelse i Region 5. I april 2004 fødte Emma sit første kuld hvalpe, og igen har vi nydt godt af Anettes store engagement og erfaring på området. Nu gælder det nemlig næste generation! Emma har bestået flg. prøver: Dressur 1 Apporteringsprøve med max. Point Udstilling i Brugsklassen 1. præmie/ 1. vinder Familien Møller-Munk Karen Hanne & Ole Morten & Tore top |
|||||
|
Sådan har det været at få en springer fra Kennel Punakha Vi, familien Jensen fra Sengeløse startede vores hundekarriere med et godt og solidt gadekryds, hun blev fjorten år. Efter flere års hundepause måtte vi i 1999 igen have en hund og vi valgte at det skulle være en Springer Spaniel. På grund af sygdom hos vores Springer tæve på kun 2 år måtte vi desværre aflive hende i 2001. Igen en lille hundepause, og tit tænkte vi, tør vi kaste os ud i en Springer igen? Heldigvis turde vi det, men denne gang skulle hvalpen komme fra et mindre stueopdræt, men hvem? Ind på nettet og surfe, og kigge på flere forskellige hjemmesider, ringe til forskellige kenneler, blandt andet Anette fra Kennel Punakha som havde rigtig god og konstruktiv snak, hvilket resulterede i at det var derfra vi ville have vores næste tæve. Kravene vi stiller er, at selvfølgelig skal tæven have et godt helbred, og at den dernæst skal fungere som en rigtig familiehund. Jagt og udstilling er vi ikke til, så det er ikke et krav. Stor er glæden der i familien Jensen, da vi fra Anette og Tony får at vide at Sophie nu er parret med en han fra Sverige. Vi venter spændt på den store begivenhed og håber meget at der i dette kuld også vil være en tæve til os. Endelig den 10 september 2002 kommer den store dag, kuldet blev født, og jo, der var også en tæve til os som kom til at hedde Amaya. Fra den allerførste dag har vi følt os godt rigtig godt modtaget og har utallige gange i hendes 10 første leve uger været på "besøg" hos Amaya så vi rigtig har kunne følge hende på tætteste hold. Vi blev sammen med de andre nye hundeforældre inviteret til forældrekomsammen, hvor vi alle dik en flot mappe med en masse gode råd, bl.a. hvordan man renser en hunds ører osv. osv. Vores yngste datter skulle igennem en operation så derfor skulle Amaya blive lidt længere hos sin rigtige mor hvilket ikke var noget problem for Anette og Tony, men en kæmpe hjælp for os. Den 10 september 2002 flytter Amaya så ind hos os, og det har været enormt dejligt for os alle, igen at få en hund i huset. Igen er der neget at rende til, nemlig hvalpe legestue som Anette hver 14. dag afholdt for de som måtte ønske at deltage, hvilket alle de nye hundeforældre fra Amaya's kuld ønskede. Anette og Tony skal have megen ros, for selvom vi nu har været Amaya's familie i snart 2 år, viser de stadigvæk stor interesse for hvordan det går hende, her i vores familie. Og Amaya, ja hun er lige nøjagtig den type hund vi gerne ville have, fuld af gåpåmod, kan være fræk som en slagterhund, og samtidig er det hende der bærer morgenbrødet/avisen hjem fra bageren, kort sagt har vi fået den dejlige hund som vi ønskede. top |
|||||
|